Mange forældre søger svar på, om deres barn automatisk får dansk statsborgerskab, hvis det fødes i Danmark. Danmark anvender Jus Sanguinis (blodets ret) og ikke Jus Soli (jordens ret), hvilket betyder, at et barn ikke nødvendigvis får dansk statsborgerskab alene på grund af fødslen i Danmark.
Jus Sanguinis betyder, at et barn får statsborgerskab baseret på sine forældres nationalitet. Dette er det mest udbredte princip i Europa, inkl. Danmark.
Eksempler på lande, der anvender Jus Sanguinis:
Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien, Spanien, Japan, Kina – statsborgerskab gives kun, hvis én eller begge forældre er statsborgere.
I Danmark får børn kun dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger.
Der gælder særlige regler for børns erhvervelse af dansk statsborgerskab, afhængigt af om det sker automatisk ved fødslen, via forældres ægteskab eller ved ansøgning.
✔ Et barn født fra og med den 1. juli 2014 får automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk.
✔ For børn født før denne dato afhænger statsborgerskabet af den lov, der var gældende på fødselstidspunktet.
Et barn kan som udgangspunkt kun blive dansk statsborger ved at blive optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse som biperson – dvs. sammen med en af sine forældre.
Læs mere om børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson.
Undtagelse:
✔ Et barn kan optages på et lovforslag som hovedperson (alene), hvis barnet ikke har mulighed for at blive optaget som biperson til en af forældrene.
✔ Der findes også særlige regler for visse grupper af børn, herunder adoptivbørn.
✔ Generelt gælder det, at barnet skal være under 18 år på tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.
Undtagelse:
Personer født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far kan i nogle tilfælde få dansk statsborgerskab på særlige betingelser.
Læs mere om børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som hovedperson
Der gælder særlige regler for statsløse børn, der er født i Danmark.
Læs mere om erhvervelse af dansk statsborgerskab for statsløse børn.
Hvis et barn ikke fik dansk statsborgerskab ved fødslen, kan det stadig opnå det, hvis forældrene senere gifter sig.
Krav:
✔ Faderen skal være dansk statsborger.
✔ Moderen skal være udenlandsk statsborger.
✔ Forældrene skal indgå ægteskab efter barnets fødsel.
✔ Barnet skal være under 18 år og ugift på tidspunktet for ægteskabet.
Læs mere om reglerne for børn født uden for ægteskab.
Adoption kan også give adgang til dansk statsborgerskab, hvis følgende krav er opfyldt:
✔ Barnet er under 12 år.
✔ Adoptionen er gennemført efter dansk ret.
✔ Mindst én af adoptivforældrene er dansk statsborger.
Hvis adoptionen er gennemført i udlandet, men anerkendes i Danmark via adoptionslovens § 28, stk. 2, får barnet også dansk statsborgerskab.
Familieretshuset udsteder enten en dansk adoptionsbevilling eller en bekræftelse på anerkendelse af en udenlandsk adoption.
Kan et barn født i Danmark få dansk statsborgerskab senere?
Hvis forældrene senere bliver danske statsborgere og barnet stadig er under 18 år og ugift, kan barnet normalt få dansk statsborgerskab sammen med forældrene.
Et barn, der er født og opvokset i Danmark, kan ansøge om dansk statsborgerskab via naturalisation (indfødsretsmeddelelse) eller i visse tilfælde via erklæring.
Krav for børn født i Danmark, der søger dansk statsborgerskab:
✔ Have haft fast bopæl i Danmark i en længere periode.
✔ Opfylde sprogkrav og bestå en danskprøve.
✔ Have været selvforsørgende (ikke modtaget offentlig forsørgelse).
✔ Have en ren straffeattest.
Reglerne for dansk statsborgerskab kan være komplekse, især hvis du er født i udlandet, er adopteret eller søger som familiemedlem. VisaGuiden kan hjælpe dig med vejledning og ansøgning.
Kontakt os for rådgivning!